Peter og jeg har netop haft tre dejlige dage i det forårsgrønne Berlin. Tog for første gang bus derned og havde fundet et rigtig godt hotel nær Bahnhof am Zoo.
Vi så mange spændende fotoudstillinger denne gang - bl.a. den banebrydende modefotograf Helmut Newton, “war photographer” James Nachtwey og den kvindelige fotograf Ré Soupault, der bl.a. fotograferede i Spanien før borgerkrigen og i de prostitueredes særlige kvarterer i Tunis.
Galleri Camera Work markerede sit 10 års jubilæum med en udstilling af portrætfotografen Irving Penn, som i sin tid tog dette billede af Sophia Loren. Men plakaten var desværre ikke til salg…

1 Kommentar til “Forår og fotografer i Berlin ”