Familien er en meget vigtig del af min tilværelse. Den består først og fremmest af min mand gennem mere end 25 år, Peter Høvring . Peter er multimedie-journalist i Folkekirkens Nødhjælp. Vi har i alt fire døtre.
Rikke, født 1974, pædagog med 10 års erfaring, nu under uddannelse som kontorassistent og i praktik i studieadministrationen på Københavns Universitet. Gift med Kim, som er ansat i Danmarks Statistik. Børn: Cecilie, født 1999, og Alberte, født 2004. Bosat på Frederiksberg, hvor begge børn går på Søndermarksskolen, som Peter, deres morfar, også gik på i sin tid.
Marie, født 1977, sygeplejerske på neonatal-afdelingen på Holbæk Sygehus. Bor sammen med Rasmus, som er kundeansvarlig i Nordea. Børn: Sophia, født 2002, og Silja, født 2010. Bosat i Brønshøj, hvor børnene går i hhv Brønshøj skole og i vuggestue tæt på vores hjem.
Mette, født 1985, bachelor i spansk fra Københavns Universitet, læser nu kandidat på RUC i international udvikling og sprog- og kulturmøde, pt. på barselsorlov. Bor sammen med Rumle, som er politibetjent i Nordsjællands Politi. Barn: Magnus, født 2011. Bosat på Nørrebro.
Line, født 1987, pædagogstuderende på Københavns Pædagogseminarium. Bosat i Vanløse.
Vi har også tre oldeforældre i familien, som er mellem 87 og 94. De bor stadig i vore barndomshjem, hhv i Haderslev og på Frederiksberg.
Jeg er født og opvokset som enebarn, men sådan er det i praksis ikke mere – lykkeligvis. For mere end 30 år siden blev Niels og Per, som er brødre, også en del af min familie. De bor begge i Ry med deres familier. Sammenlagt betyder det, at min mor har 10 børnebørn og syv oldebørn.