På en teen-festival i KFUM og KFUK drikkes der ikke spiritus, hverken af børn eller voksne, og jeg tror ikke, der er nogen, der savner det. Der er så meget andet spændende at give sig til her, så det er bare ikke nødvendigt. Men det provokerer åbenbart lilleput-byens få teenagere. I går aftes forsøgte de at ræse ind på festivalpladsen på knallert med bajere i hånden og højlydt råben. Men de blev afvist af nogle af pigerne…
Det er chokerende samtidig at læse i dagens avis om en 17-årig 2.g’er fra Haderslev, der er død under en druktur på en ungdomsrejse til Bulgarien – så bliver jeg endnu mere overbevist om, at det er godt, at der også findes tilbud som Ung Uge og det miljø, den udspringer af.