En del af min rejse handler om at placere San Cataldo på landkortet. Det danske refugium i den lille by Scala overfor Ravello, som jeg har hørt om fra andres ophold der.
Pudsigt at jeg bare gerne vil forvisse mig om, hvor det er. Det er måske noget med at forbinde en myte med virkeligheden. Den samme trang har tidligere ført mig til Capri for at se San Michele, en villa som den svenske læge Axel Munthe købte og byggede videre på, vistnok der hvor kejser Tiberius havde sin sommervilla. Og som han skrev en bog om, som jeg læste som teenager.
Jeg vandrer op til Scala via Ravello. Scala er en lille bitte by og meget søvnig sådan en lørdag midt på eftermiddagen.
I udkanten af byen genkender jeg pludselig stedet fra billederne. En stor brunlig bygning, der ser ud til at være klinet til klippen højere oppe, med noget der ligner en kirke i højre side.
Ganske rigtigt med en fantastisk udsigt over mod Ravello, ned gennem Dragedalen og ud over havet for enden af dalen. Ikke så underligt, at det er et sted, der gør dybt indtryk på folk. Uanset om de har været der eller ej…
Syditalien er en sammensat oplevelse. Det er så fantastisk smukt. Men det er også fattigere end mange andre dele af Europa. Folk har vanskelige vilkår her.
Det er en tilbagestående region, der har været præget af udvandring mod nord for at overleve. Og så er der jo mafiaen…
Men syditalienerne har også et enkelt, sundt og velsmagende køkken. Det er ikke for ingenting, at madeksperter har fået øje på Middelhavs-køkkenet.
De har et venligtsindet klima, solbeskinnede byer og en livsappetit, der trodser fattigdommen.
