“Du danske sommer”

Inden min orlov sluttede tog Peter og jeg en dejlig tur til Johannes Larsen-museet i Kerteminde. Den aktuelle særudstilling Du danske sommer handler om dengang de fynske malere og de jyske digtere  i fællesskab skabte Højskolesangbogens Danmark gennem deres billeder og sange. Måske noget af det danskeste, vi kan forestille os. En udstilling, der varmt kan anbefales.

johs_larsen_ed_MG_3243.jpgDen er også tankevækkende i lyset af debatten om danskhed. For kunstnerne var ‘danskheden’ ikke et spørgsmål om nationalt sindelag eller om afstamning – men om evnen til at opleve landet og naturen og tilegne sig livet lige der, hvor man var.