Jeg fik en rigtig dejlig overraskelse på besøgsdagen i dag, da Peter lige pludselig kom forbi! Han havde været på job på Skallingen, og det er jo næsten lige i nærheden
Det var superdejligt at kunne dele oplevelsen af at være her med ham, selvom det kun var en god times tid.
Monthly Archives: July 2007
Dagbog fra en teen-festival VI
Vi er fantastisk heldige med vejret, og det betyder alt, næsten. Vi har haft sol og blæst og stort set ingen regn. Som de fleste andre
camperer jeg på engen lige neden for refugiet og klosterkirken. Her er så smukt, og billedet viser udsigten til kirken fra min teltdør. Jeg har et stort kuppeltelt og en drømmeseng og sover fint. I morges vågnede jeg ved lyden af klokkespillet.
Dagbog fra en teen-festival V
På en teen-festival i KFUM og KFUK drikkes der ikke spiritus, hverken af børn eller voksne, og jeg tror ikke, der er nogen, der savner det. Der er så meget andet spændende at give sig til her, så det er bare ikke nødvendigt. Men det provokerer åbenbart lilleput-byens få teenagere. I går aftes forsøgte de at ræse ind på festivalpladsen på knallert med bajere i hånden og højlydt råben. Men de blev afvist af nogle af pigerne…
Det er chokerende samtidig at læse i dagens avis om en 17-årig 2.g’er fra Haderslev, der er død under en druktur på en ungdomsrejse til Bulgarien – så bliver jeg endnu mere overbevist om, at det er godt, at der også findes tilbud som Ung Uge og det miljø, den udspringer af.
Dagbog fra en teen-festival IV
Forleden aften dukkede der pludselig “soldater” op ved udgangen fra det store cirkustelt og underkastede alle deltagere et ubehageligt sikkerhedstjek. Det var en happening for at gøre opmærksom på den virkelighed, som vores palæstinensiske samarbejdspartnere udsættes for hver eneste dag. Det bliver et af de mest omdiskuterede emner blandt de voksne på festivalen, for Israel er et følsomt emne her som mange andre steder.